Faciliteter på Femmasteren

Hyggeligt lukket gårdmiljø

Vi har en hyggelig og afskærmet gårdhave med autentisk maritimt miljø. Der er borde og bænke, der indbyder til gode samtaler med venner og/eller familie, mens I nyder den ærøske stilhed og en god kop kaffe og/eller et glas vin.

 

Skyggefuld promenadehave med udsigt til det autentiske miljø på Marstal havn og Kalkovnen

Nyd de ærøske pandekager med en god kop kaffe eller en G+T i vores smukke have, hvor der er sjove og maritime legemuligheder til børnene, bl.a. en legefiskekutter.

 

Gratis Wi-Fi

Vi ved, at en hurtig og stabil forbindelse er en nødvendighed, og derfor har vi fyldt Femmasteren Hotel og hostels med præcis dét, du behøver… Gratis Wi-Fi. Du vil have mulighed for at få forbindelse i alle husets værelser samt i de offentlige områder, så du kan holde kontakten til venner og familie under hele dit eventyr på Ærø.

 

Sømandsbadet

Efter en lang dag rundt på de ærøske landeveje er der ikke noget bedre end en afslappende stund i vores sømandsbad. Vandet er 38 g og mens du slapper af, kan du nyde et glas bobler og lidt frisk frugt. Book sømandsbadet her.

 

Fælleskøkken for Hotel og hostels gæster

Kan du godt lide at lave mad? Især i fællesskab med andre? Så har du nu mulighed for at lege mesterkok i vores fuldt udstyret fælleskøkken med direkte adgang til smukt indrettet spiseafdeling. Køkkenets indretning skruer op for din madlavningsglæde, og vi har køleskabe fast integreret i køkkenet, så du kan opbevare dine madvarer. Du kan frit benytte køkkenet fra 06:00-22:00. Hvis du har spørgsmål, vil vores receptionister sætte jer yderligere ind i fælleskøkkenets regler mm.

 

Oplev Marstal som en ægte marstaller på cykel

Femmasteren har 4 lånecykler til husets overnattende gæster. Cyklerne kan bruges rundt i Marstal, i de maritime gader, en tur på standen eller bare et smut op og handler i Fru Nørgaard, Marstals eneste New Yorker butik.

Cyklerne må kun benyttes inden for Marstals bygrænse, og de kan ikke reserveres ellers låses. De har navn på og finder altid hjem. De må kun benyttes af voksne eller børn i følgeskab med en voksen.

Vil du længere ud på øen, eventyrbyen Ærøskøbing ligger kun 1 time væk, når du på cykel kører via den smukke Nevrestien, er løber langs vandet eller af den nye cykelsti langs landevejen.

Vi anbefaler dig at leje cykler hos Sejl og presenningsservice, Sejlmagervej 2, Marstal telefon: 62 53 12 71.

 

Danmarks bedste badestrand

Eriks Hale ligger 10 minutters gåtur fra Femmasteren og byder hver eneste dag på unikke badeoplevelser både for børn og voksne, i det klareste og reneste havvand. Du kan tage en dukkert i Østersøen, eller nyde det lille hav, som er meget børnevenligt.