Mød vores køkkenchef

João Santos

Jeg startede min karriere som lærling i et byggemarked, hvor jeg arbejdede i 12 år. Det eneste jeg på det tidspunkt glædede mig til var, når jeg fik fri og kunne komme hjem og lave mad i mit køkken.

Min fascination af mad og de store kokke voksede og voksede, men jeg vidste, at det var en verden, som var svær at mestre. Efter lang tid indså jeg endelig, at jeg vidste, hvad jeg ville. Jeg vidste, at jeg ville være kok og tog derfor springet ind i køkkenets verden for at udforske og arbejde med det, som lå mit hjerte på sinde. 

Jeg startede med at arbejde i et køkken i Portugal som lærling, men var klar over, at jeg var nysgerrig på at lære mere. Mit eventyr begyndte derfor for alvor, da jeg behyndte at studere på kokkeskolen Le Cordon Bleu, hvor jeg tog det komplette kursus Le Grand Diplome.

Min rejse ind i det franske køkken lærte mig mange ting. Bl.a. vigtigheden af at lære nye madlavningsteknikker og metoder for hele tiden at udvikle sig. Jeg rejste derfor til Spanien, hvor jeg arbejdede forskellige steder, og hvor jeg fik min første erfaring i en Michelin restaurant.

Jeg tog herefter tilbage til Portugal, hvor jeg arbejdede hos en 2-stjernet Michelin restaurant. Efterfølgende tog jeg igen til Frankrig for at forfine mine franske madlavningskundskaber.

 

Jeg fortsatte min rejse til Tyskland og Schweiz, hvor jeg arbejde med store teams. I Davos, havde jeg fornøjelsen af at lave mad til alle de store præsidenter i verden. I Zürich arbejdede jeg på hotellet La Reserve Edén au Lac.

Da jeg kom til Danmark arbejdede jeg først på et hotel, men hurtigt fik jeg færden af det smukke og inspirerende Ærø. Her blev jeg ansat som køkkenchef hos Femmasteren, hvor jeg nu er på mit andet år.

Sidste vinter havde jeg den store fornøjelse at arbejde for restaurant Geranium i København, den næstbedste restaurant i verden. Her lærte jeg mere om det nordiske køkken og dets teknikker.

Mine mange rejser gennem middelhavskøkkenet, det franske køkken, det tyske og schweiziske samt nordiske køkken, har givet mig en bred vifte af kundskaber og ikke mindst inspiration til at skabe nye smagsoplevelser på den lille danske ø Ærø, når I gæster Femmasterens restaurant i Marstal.

Som køkkenchef hos Femmasteren er min største passion at skabe inspirerende smagsoplevelser inspireret af den ærøske naturs skatkammer, og hvor der ikke er gået på kompromis med smag og kvalitet.

Ugens menu